Når det kommer til valg af strøelse i stalden, står mange hesteejere, landmænd og dyrepassere over for et klassisk dilemma: Skal man vælge halm eller spåner? Begge materialer har deres tilhængere og indgår i stolte traditioner, men hvilken løsning er egentlig bedst – både for dyrene, arbejdsgangen og miljøet?
I denne artikel dykker vi ned i fordele og ulemper ved halm og spåner som strøelse. Vi ser på, hvordan historien og vanerne har påvirket vores valg, hvad den daglige praksis i stalden afslører, og hvad fagfolkene siger om dyrevelfærd og sundhed. Samtidig undersøger vi også de økonomiske og miljømæssige konsekvenser, så du bliver klædt på til at træffe det bedste valg for din stald.
Historien og traditionerne bag halm og spåner
Halm har i århundreder været det traditionelle valg som strøelse i danske stalde. Allerede i de gamle landbrugssamfund blev halm – et biprodukt fra kornhøsten – betragtet som en naturlig og let tilgængelig løsning til at holde dyrene tørre og varme.
Brug af halm er tæt forbundet med landbrugets cyklus og har været en fast del af hverdagen på gårdene, hvor intet gik til spilde.
Spåner, derimod, har sin oprindelse i savværksindustrien og begyndte først for alvor at vinde indpas i danske stalde i løbet af det 20. århundrede, i takt med at mekanisering og industrialisering blev mere udbredt.
Her finder du mere information om grise
.
Spåner blev hurtigt populære, især i hestestalde, på grund af deres gode sugeevne og lette håndtering. Selvom halm stadig anses som det mest traditionelle valg, har spåner i dag fået en fast plads i mange moderne stalde, og valget mellem de to bærer ofte præg af både lokale traditioner og personlige præferencer.
Praktiske erfaringer fra stalden
I mange stalde er valget mellem halm og spåner ofte præget af både tradition og praktiske hensyn. Flere staldfolk peger på, at halm er let at arbejde med og nemt at skaffe, især i landlige områder, hvor det ofte er muligt at få frisk halm direkte fra marken.
Halm er desuden effektiv til at absorbere urin, hvis man lægger et tilstrækkeligt tykt lag, og mange oplever, at hestene eller dyrene nyder at ligge blødt og rode i halmen.
Til gengæld bemærker nogle, at det kræver mere tid at muge halm ud, da det hurtigt kan blive tungt og voluminøst, især hvis det ikke udskiftes jævnligt.
Spåner fremhæves af andre for at være mere ensartede og lettere at håndtere, da de støver mindre og ofte er nemmere at fjerne fra boksen uden at tage så meget af det rene materiale med ud.
Nogle oplever dog, at spåner kan klæbe til dyrenes pels, og at de kan være sværere at skaffe eller dyrere i indkøb, afhængigt af området. I sidste ende viser de praktiske erfaringer, at både halm og spåner har deres fordele og ulemper, og at det optimale valg i høj grad afhænger af den enkelte stalds rutiner, dyretype og adgang til materialer.
Dyrevelfærd og sundhed – hvad siger eksperterne?
Når det gælder dyrevelfærd og sundhed, peger eksperterne på, at valget af strøelse har stor betydning for både dyrenes komfort og helbred. Ifølge dyrlæger og forskere giver halm et blødt og isolerende underlag, som især er velegnet til dyr, der ligger meget ned, da det mindsker risikoen for tryk- og liggesår.
Samtidig fremhæves det dog, at halm kan indeholde mere støv og skimmelsvamp, hvilket kan påvirke luftvejene negativt hos både dyr og mennesker i stalden. Spåner roses til gengæld for at være mere støvfri og hygiejnisk, hvilket mindsker risikoen for luftvejslidelser og bakterievækst.
Flere eksperter understreger desuden, at spåner absorberer fugt effektivt og gør det lettere at holde stalden tør, hvilket er vigtigt for at forhindre klov- og hudproblemer. Samlet set anbefaler eksperterne, at valget af strøelse bør tage udgangspunkt i både dyreart, staldforhold og ikke mindst de individuelle dyrs behov for komfort og sundhed.
Miljøpåvirkning og bæredygtighed
Når det kommer til miljøpåvirkning og bæredygtighed, er der væsentlige forskelle mellem halm og spåner. Halm er et biprodukt fra kornproduktionen og kræver derfor som udgangspunkt ingen yderligere dyrkning eller energiudnyttelse udover høsten, hvilket gør det til et forholdsvis miljøvenligt valg.
Spåner derimod fremstilles typisk af træ, ofte som et restprodukt fra savværker, men afhænger af, at der fældes træer – noget, der kan have en betydelig indvirkning på skovressourcerne, særligt hvis spånerne ikke stammer fra bæredygtigt skovbrug.
Transporten af begge materialer spiller også en rolle i det samlede CO2-aftryk, hvor lokale ressourcer generelt er at foretrække. Nedbrydningstiden er endnu en faktor: Halm nedbrydes hurtigt og kan let komposteres eller bruges som gødning, mens spåner tager længere tid at omsætte og derfor kan være mere belastende for miljøet, hvis de ikke håndteres korrekt.
Samlet set peger mange bæredygtighedsvurderinger på halm som det mest miljøvenlige valg, især hvis det kan skaffes lokalt, mens spåner kræver mere opmærksomhed på både oprindelse og bortskaffelse for at leve op til nutidens miljøkrav.
Her kan du læse mere om Strøelse med høj sugeevne.
Økonomi og arbejdsgang: Hvad er mest fordelagtigt?
Når det kommer til økonomi og arbejdsgang, er der tydelige forskelle mellem halm og spåner, som kan have stor betydning i den daglige drift. Halm har traditionelt været billigere at anskaffe, især hvis man selv dyrker korn eller har lokale leverandører.
Til gengæld fylder halm mere, både på lageret og i stalden, hvilket kan give ekstra arbejde med transport og udmugning. Spåner koster typisk lidt mere pr. kubikmeter, men de er ofte mere komprimerede og nemmere at håndtere, både ved udlægning og fjernelse.
Mange oplever, at spåner suger mere væske og derfor skal udskiftes sjældnere, hvilket kan spare arbejdstimer på sigt.
Dog kan udgifterne til spåner hurtigt løbe op, især i større besætninger. Valget afhænger derfor ikke kun af selve materialeprisen, men også af, hvor meget tid man ønsker at bruge på strøelse og udmugning, samt hvilke faciliteter man har til opbevaring og håndtering. For nogle er halm det mest økonomiske valg, mens andre foretrækker spåner for den lettere arbejdsgang og den potentielle tidsbesparelse.
